Matematik

Logo magleby-web

Matematik

Formålet med undervisningen i regning og matematik er:
 
-    At styrke de unge studerendes teoretiske og praktiske forudsætninger, så den studerende bliver i stand til at forstå og anvende regning og matematik i sammenhænge, der vedrører den studerendes dagligliv i såvel det private, i arbejdslivet og det nære samfundsliv.
-    Gennem arbejdet med regning og matematik i hverdagssituationer at styrke den studerendes selvtillid og selvværd, så den studerende bliver i stand til at bryde egne grænser for, hvilke dagligdagsopgaver af matematisk karakter, de studerende selv kan løse.
-    At de studerende opnår større sikkerhed i rutinemæssige matematiske operationer herunder talbehandling.
-    At arbejde med situationer/temaer fra hverdagen, så undervisningen har en anvendelsesværdi i forhold til de studerendes dagligdag.

Vi bruger dagligdags oplevelser som eksempler på, hvad vi kan bruge regning og matematik til i hverdagen.
 
I undervisningen indgår følgende elementer:
    ▪    Matematik i køkkenet, herunder mål, vægt og opskrifter, omsætning.
    ▪    De 4 regnearter, titalssystemet, lommeregner.
    ▪    Budget, valuta.
    ▪    Handel og indkøb, herunder prissammenligninger, rabatter, kilopriser og pengesystemet.
    ▪    Geometri, rumfang, areal og omkreds.
    ▪    Kalender, regne med tid, måneder og år, temperatur, gennemsnit

Vi arbejder ud fra de forudsætninger, hver enkelt studerende har, og tilrettelægger en personlig plan for at kunne støtte de unge i deres udvikling.
Arbejdsformen er alt afhængig af den unges situation, men kan veksle mellem individuel- eller gruppearbejde. Der anvendes computer, hvor det er relevant i forhold til træning af færdigheder, som støtte i tilegnelsen af usikre stofområder eller for at indhente oplysninger til løsning af opgaver.

Grøn Smiley fra Arbejdstilsynet

 

greensmiley

Virksomhedspris til Magleby Skolecenter

 

 

magleby-tv2

Nyheder fra vores hverdag

nakke-small

Årsprogram STU Magleby 2021/22

forside-21-22-stua

Årsprogram Intern Skole 2021/22

forside-21-22-disa