Mobning et stort problem bandt elever 

For at kunne lære noget, er det vigtigt at være glad og i harmoni med sig selv.

Hvert fjerde barn bliver mobbet, og hver tredje barn tager hyppigt del i mobningen. Disse foruroligende høje tal stammer fra en stor undersøgelse, der er lavet herhjemme af skolebørns trivsel, ”Skolebørnsundersøgelse” af Pernille Due og Bjørn Holstein.

Undersøgelsens uacceptable høje tal satte fokus på alle de børn, der trivedes dårligt pga. mobning for ikke at glemme mobberne der tydeligvis også har et problem.

Hvad er mobning? Dan Oleweus definition af mobning: ”Mobning er, når en person gentagende gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for dem eller dem, der plager ham eller hende”.

Negative handlinger kan være alt lige fra at sparke, slå, skubbe, true, håne eller sige ubehagelige ting. At fryse andre ud eller ignorere dem kategoriseres også som mobning og volder lige så stor skade som direkte mobning, da disse ensomme børn bliver meget isoleret. Mobning har store følgevirkninger på mange børn, det betragtes ikke som en direkte konflikt men som et overgreb. Mobning skal ikke forveksles med almindelige drillerier der har en lidt anden definition: ”Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes det er sjovt”. Drillerier er knap så ondskabsfulde og vedvarende som mobning, men kan selvfølgelig være meget generende og være grundlag for senere mobning. 

De typiske mobbeofre er ifølge forskningen forsigtige, følsomme og stilfærdige børn, som er mere ængstelige og usikre end børn i almindelighed. Det nedbryder selvfølelsen at blive mobbet og det giver nogle grimme ar på sjælen, fordi mobbeofrene, efterhånden får samme syn på sig selv, som de hver dag møder hos mobberne. De begynder at tro på at de er uønskede, dumme og frastødende. Et mobbeoffer kan også opleves som provokerende og være kendetegnet ved uroligt adfærd og manglende koncentration. Dette kan tit resultere i konflikter med andre elever.

Tit er det grove ydmygelser mobbeofrene må modstå, og de er tit meget flove over at fortælle om problemet til de voksne da de tror at problemet mange gange forværres. Den mobbede vil være tilbøjelig til at:

• Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet.
• Gå for sig selv og være alene i frikvartererne.
• Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.
• Søge megen voksenkontakt.
• Udvise ringe selvtillid.
• Komme for sent eller udeblive fra undervisningen.
• Klare sig dårligt fagligt.
• Miste eller få ødelagt tøj
• Være bange for at gå i skole.

Mobberne er mere aggressive over for vold end gennemsnittet. De har som regel et stærkt behov for at dominere andre, og er som ofte også aggressive over for deres lærere og forældre. Mobberne kendetegner sig også ved at have en ualmindelig ringe grad af angst og usikkerhed. Mobberne har ifølge forskningen fire gange så stor risiko for at havne i ungdomskriminalitet som andre unge, hvis ikke de får hjælp til at stoppe mobningen.

På Magleby skolecenter har vi besluttet, at vi vil have en mobbefri skole. De fleste af vores elever har haft et meget ustabilt og utrygt skoleforløb inden de kom hertil. Det er vores ansvar at lære eleverne hvordan, de kan dyrke det sociale fællesskab til glæde for alle. Har eleverne ikke lært de ”sociale fælleskabsregler” hjemmefra er det skolens opgave at lære dem det, det gælder også fornuftig og hensynsfuld omgang med MSN og mobiltelefonen. Dette kan meget vel foregå i samarbejde med mobbernes forældre, da eleven hurtigt lære at overholde regler, når alle voksne omkring eleven er enige, og arbejder i samme retning, og vi viser at der er nul tolerance over for mobning.

Vold og overgreb tolereres ikke på Magleby skolecenter. Det har stor betydning for læringsmiljøet på skolen, at vores elever lærer social ansvarlighed over for hinanden – med en sådan kunnen vil mobning mistrives i klassen, og eleverne vil trygt kunne deltage i undervisningen uden, at føle sig ydmyget og latterliggjort af andre elever.

Det er vigtigt at de voksne giver eleverne redskaber til at styrke de sociale relationer med andre elever. At være en god kammerat er for alle ikke en helt naturlig ting – hvis man aldrig har lært det. Her på skolen har venskaber en høj status. De voksne roser, opmuntre, guider og motiverer når der er positive og glade forbindelser eleverne imellem. Hver fredag inden vi går på weekend afholder vi en lille hyggelig seance. Ved denne lejlighed er det muligt for både elever og voksne at give et venskabspoint til en elev, der har udvist et særligt godt kammeratskab i den forløbne uge. Den voksne/eleven der indstiller, skal over for alle argumentere hvorfor han/hun mener at venskabspointet skal gives. Når denne argumentation er ”godkendt”, modtager ”ugens ven” store klapsalver og venskabspointet som udløser 10.00 kr. der gå ind på elevens opsparingskonto til studierejsen. Dette tiltag er med til at sætte en dejlig positiv dagsorden blandt eleverne og de voksne på skolen, og neddysse de kedelige intriger og mobning.

Motto: Det skal være sjovt og trygt at gå i skole på Magleby Skolecenter. 

                                                                                                                          Christa Jørgensen marts/2009