Esport

Logo magleby-web

Esport

”Når man dyrker Esport skærpes de kognitive funktioner, man trænes i koordinering, observationsevne og samarbejde, og man lærer at løse opgaver sammen som et team i et højt tempo.”

Begejstringen er ikke til at tage fejl af, når man træder ind ad døren til det nye esport-lokale på Magleby Skolecenter. Esport er de seneste år blevet anerkendt som sportsgren og er nu ved at finde vej ind på skoleskemaet på flere og flere skoler.

På STU Magleby er esport en linje. Udstyret er anskaffet og 5-10 studerende er hoppet på. Eleverne på Den Interne Skole får indtil videre lov til at komme på besøg og prøve. Esport er stadig under godkendelse som valgfag i folkeskolen.

Jonas Stendal, som har ”Rebble” som nick-name, forklarer, at udøverne af Counter-strike er tre gange så gode til at observere ting, som folk, der ikke dyrker CS. ”I esport skærpes din observationsevne og reaktionsevne. Du skal enten selv reagere eller kommunikere til dine holdkammerater, hvad du observerer.”, siger Jonas.

Når man spiller CS, skal man agere som hold på fem personer i et hæsblæsende tempo. Det stiller store krav til evner indenfor holdsamarbejde blandt deltagerne.

Underviseren i esport hedder Sn00be. Dvs. hans borgerlige navn er Michael Jantzen, men i esports-kredse kendes han på sit nick-name. ”Dit nick-name beholder du, det er dit renommé”, forklarer STU-lærer Michael Jantzen, der er uddannet underviser i esport. ”Vi spiller ikke kampe endnu”, forklarer Sn00be. ”Vi træner teknik og øver situationer i spillet.”

I dag trænes en samarbejdsøvelse i, hvordan to spillere skal kaste granater. Granater er dyre i spillet, så man skal lære at bruge dem rigtigt. Teknikøvelser kan være at sigte stående eller løbende.

Hver mandag formiddag er esport-holdet i gymnastiksalen. Her står den på fysisk træning og konditionstræning. For at blive god til at spille Counter Strike, er det vigtigt at være i god fysisk form.

”Jeg er selv blevet 33 år, siger Sn00be videre. Derfor spiller jeg Old Boys og er træner og leder.” Allerede i 25-års alderen begynder man at blive for langsom til at være med på professionelt niveau.

På STU Magleby er det målet, at vi skal opbygge et hold, der kan tilmeldes turneringer. Indtil videre hænger vi i med træningsøvelser. Og en ting er helt sikkert. Begejstringen over den nye sport / skolefag er i top.

Nyheder fra vores hverdag

nakke-small

Årsprogram STU Magleby 2022/23

forside 22-23 STU

Årsprogram Intern Skole 2022/23

forside aarsprogram dis 22-23