Unge med manglende skoletilbud

Logo magleby-web

For elever med manglende skoletilbud

Magleby Skolecenter har et godt tilbud til unge med manglende skoletilbud. Vores små rammer og vores læremetoder, der oftest tager udgangspunkt i det nære, det praktiske og det fysiske, viser sig at virkePå Den Interne Skole på Magleby har vi også elever med manglende skoletilbud.
På Den interne Skole er det et princip, der hedder, at alle kan lære at regne og læse, selvom niveauet for, hvad der kan nås er meget forskelligt. Vi har elever, som det normale skolesystem har opgivet, fordi man simpelthen ikke har kunnet trænge igennem med læring. Vores små rammer og vores læremetoder, der oftest tager udgangspunkt i det nære, det praktiske og det fysiske, viser sig at virke.  Og ikke mindst lærernes vedholdenhed. Hvis tingene ikke lykkes på den ene måde prøver vi på en anden måde.  Vi bruger også almindeligt anvendte metoder. F.eks. har det vist sig at systemet, ALKALÆR brugt rigtigt og vedholdende er et godt værktøj.

En elev fortæller

Jeg er en stille og rolig dreng, som bare slet ikke fik noget ud af skolen. Her på Den Interne Skole har jeg efterhånden fået lært alfabetet, og jeg kan tælle til 100. Det er, fordi lærerne virkelig giver sig tid til at hjælpe med de svære ting. Jeg har ikke nogen særlige fritidsinteresser, men tjener en del lommepenge på at passe 100 høns og sælge æggene.  Jeg vil gerne have kørekort og håber på, at jeg kan komme til at køre taxa eller lastbil.

En anden elev fortæller:

Jeg er 17 år nu og har gået på 3 svenske og 3 danske skoler. En af grundene har været, at jeg ikke ville finde mig i at blive drillet og derfor godt kunne finde på at slå fra mig. På den sidste skole var det et problem, at de ikke kunne lide rygere. Jeg har været på Den Interne Skole i halvandet år, og det bedste har været, at jeg kunne lide alle lærerne, og at undervisningen skifter meget med sport, rejser og praktiske opgaver. Jeg har lige fået 12 i Engelsk og 10 i fysik og dansk. Jeg flytter nu til København og starter på SOSU-uddannelsen.

Magleby Skolecenter er et mangfoldigt uddannelsessted på Sjælland. Skolecentret indeholder Den Interne Skole og en STU- afdeling. Herudover er der en række opholdssteder og botræningstilbud. Eleverne på Den Interne Skole er børn og unge op til 10.klasse. Det er et dagtilbud, der har klasser med få elever og flere lærere - ofte er der én til én undervisning. Der er 12 medarbejdere til at arbejde teoretisk og praktisk med 28-30 elever. Alle elever har deres personlige computer, og elever, der forlader skolen, har som hovedregel erhvervet flere af folkeskolens enkeltfagsbeviser.
Måltiderne anses for at være overordentlig vigtige. Alle de grøntsager og al den frugt, der anvendes i skolens eget køkken er økologisk.
Ud over folkeskolefagene består aktivitetsviften af: Musik på forskellige instrumenter, teater, og sportsgrene som fitness, windsurfing, BoCarts, mountainbikes, badminton, volleyball, gåture, fodbold, basketball, lystfiskeri, dykning, svømning. Af praktiske tilbud er der arbejde på skolecentrets eget autoværksted, køkken eller gartneri. Alle år indeholder en skirejse og en rejse til et andet land både i og uden for Europa.

Den Interne skole har mulighed for at hente og bringe elever.
Flere oplysninger på tlf. 58161010 eller www.magleby.dk eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nyheder fra vores hverdag

nakke-small

Årsprogram STU Magleby 2021/22

forside-21-22-stu

Årsprogram Intern Skole 2021/22

forside-21-22-dis