Elever med ADHD

Logo magleby-web

Skoletilbud for elever med ADHD

Den Interne Skole på Magleby har også elever med ADHD.Malgeby Skolecenter har gode erfaringer med unge med ADHD. Undervisningen foregår i den unges eget tempo, så der er tid og ro til at finde fokusBørn og unge med ADHD har ofte svært ved at koncentrere sig. Det kan betyde, at de kommer til at tolke en person eller situation forkert. Og det kan føre til konflikter med hurtigt opblussende vrede.
Børn og unge med ADHD har ofte en uro i kroppen. På Den Interne Skole har vi erfaring med, at vores fokus på sport, og andre fysiske aktiviteter er med til at reducere denne uro. Det samme gælder vores gode muligheder for at give de unge spændende oplevelser. Og det understøttes af, at vores planlægning og rutiner skaber ro og tryghed. Samtidig med at vores planlægning altid tager udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge. Undervisningen foregår i den unges eget tempo, så der er tid og ro til at finde fokus.

En elev fortæller:

Jeg har været rodet ind i en del med hash og vold. Det gik slet ikke i skolen, men jeg blev først smidt ud, da jeg var 15. Så begyndte jeg at arbejde i et supermarked. Jeg ville alligevel gerne have en uddannelse, men det var svært at finde et sted, der ville tage mig. Jeg er glad for strukturen her og for de muligheder, det giver. Vel at mærke hvis man selv vil. Jeg synes det er godt, at lærerne behandler os forskelligt - fordi vi er forskellige. Og de forstår at planlægge i god tid. Jeg tror på fremtiden, fordi jeg lige har fået 12 i engelsk, og når jeg består eksamen i dansk og matematik, vil jeg i gang med en vagtuddannelse. Det er en uddannelse med gode jobmuligheder.


Magleby skolecenter er et mangfoldigt uddannelsessted på Sjælland. Skolecentret indeholder Den Interne Skole og en STU- afdeling. Herudover er der en række opholdssteder og botræningstilbud. Eleverne på Den Interne Skole er børn og unge op til 10.klasse. Det et dagtilbud, der har klasser med få elever og flere lærere - ofte er der én til én undervisning. Der er 12 medarbejdere til at arbejde teoretisk og praktisk med 28-30 elever. Alle elever har deres personlige computer, og elever, der forlader skolen, har som hovedregel erhvervet flere af folkeskolens enkeltfagsbeviser.
Måltiderne anses for at være overordentlig vigtige. Alle de grøntsager og al den frugt, der anvendes i skolens eget køkken er økologisk.
Ud over folkeskolefagene består aktivitetsviften af: Musik på forskellige instrumenter, teater, og sportsgrene som fitness, windsurfing, BoCarts, mountainbikes, badminton, volleyball, gåture, fodbold, basketball, lystfiskeri, dykning, svømning. Af praktiske tilbud er der arbejde på skolecentrets eget autoværksted, køkken eller gartneri. Alle år indeholder en skirejse og en rejse til et andet land både i og uden for Europa.
Den Interne skole har mulighed for at hente og bringe elever.
Flere oplysninger på tlf. 58161010 eller www.magleby.dk eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nyheder fra vores hverdag

nakke-small

Årsprogram STU Magleby 2021/22

forside-21-22-stu

Årsprogram Intern Skole 2021/22

forside-21-22-dis