Sommertid er teatertid på Magleby Skolecenter. Tirsdag den 30. maj spillede vi vores teaterstykke i to forestillinger. Om formiddagen fik vi besøg af elever og lærere fra Julemærkehjemmet og om eftermiddagen, var det vores naboer fra Efterskolen Solbakken, der fik en teateroplevelse på Magleby Skolecenter.
I år spiller vi et teaterstykke af H.C. Andersen, der hedder ”den usynlige på Sprogø”. Stykket er en komedie, der i bedste Andersen-stil gør nar af folk, som er selvhøjtidelige. Derfor har det været rigtigt sjovt at sætte stykket op - både for de medvirkende og for publikum.
Magleby Teatertrup spiller stykket igen på teaterstævnet den 8. - 10. juni i Juelsminde.