Særlig Tilrettelagt Undervisning

Logo magleby-web

STU på Sjælland - Magleby Skolecenter

stu-web-nyMagleby STU er for dem, der ikke synes, at de har fået ret meget lært i en almindelig skole. En skole for dem, der har brug for at finde lige præcis den måde, de kan lære og udvikle sig på.

Det giver vi mulighed for på Magleby STU, fordi der altid arbejdes i mindre grupper. Typisk tre. Og sommetider to. Og en gang imellem en lærer og en studerende. Det er alfa og omega, at lærer og studerende er så tæt på hinanden, at læreren kan se den enkeltes styrke og svagheder, fordi der er så mange muligheder, man kan afprøve sig selv på. Og når man er blevet bidt af noget, kan man fordybe sig i det. Og ofte er det noget, som fører frem til et arbejde man senere kan leve af.

 

 

STU Produktionerne vi tilbyder er:

  • Automekanik med praktik i eget værksted
  • Håndværk (tømrer, murer, maler, anlæg)
  • Grøn service dvs. gartneri og pedel
  • Grøn produktion
  • Rengøring
  • Køkken
  • IT og Medie
  • Pædagogisk arbejde
  • Praktikophold
  • International praktik i England, Norge og St.Vincent på de Caribiske øer.

 

Andre aktiviteter, som man kan udvikle sig i:

  • Idræt
  • Teater
  • Musik
  • ”Life Skills” dvs. almene livsfærdigheder
  • Botræningsperiode
  • Kunst og kreativt arbejde
  • Maritime aktiviteter - at sejle, dykke, surfe eller fiske
  • Ridning
  • Skiløb – (især på vores skiferier)

Dansk og matematik

I forhold til vores studerende tager vi naturnødvendigt og konsekvent fat i arbejdet med faglig undervisning især i dansk og matematik.

 

Samarbejde med VUC i Slagelse

STU på Magleby skolecenter tilbyder undervisning og prøveaflæggelse på AVU. AVU er Almen Voksenuddannelse. Du kan tage AVU niveau G - D i dansk, engelsk, matematik og naturfag på Magleby Skolecenter. Derved kan du bestå adgangskravet til din videre uddannelse.


Pædagogik

Det første pædagogiske motto for Magleby er, at de skal tages udgangspunkt i den enkeltes nysgerrighed og lyst til at lære. Vi bygges med andre ord på noget af det vigtigste i dansk undervisningstradition. Det er en gang er formuleret således:

Den har aldrig levet,
Som klog på det er blevet
Han ej først havde kær
N.F.S.Grundtvig

Det passer præcist med vores erfaring: Hvis det lykkes at finde den rigtige interesse, vil lysten til at holde fast og udvikle kunnen, viden og forståelse inden for et område eller fag næsten komme af sig selv.
Men vigtigt er også, at mens man arbejder og lærer, bliver man mere glad og selvtilliden vokser langsomt og sikkert. Og somme tider hurtigt. Og tit er det oven i købet andre, der får glæde af det man laver.

Det andet pædagogiske motto for Magleby STU er, at vi bygger på det gamle græske guldkorn: ”En sund sjæl i et sundt legeme.” og den sikreste viden herom er, at sund økologisk kost og idræt skal der være hver dag. Og ingen alkohol og rygning. Så er fundamentet for den sunde sjæl lagt.

 

Målgrupper

Magleby STU retter sig mod mange forskellige grupper af unge mellem 16- 28 år.
Nogle af de unge har en diagnose som f.eks. ADHD, Tourette, Autisme, Hjerneskade eller har en Misbrugsskade. Andre er sent udviklede eller er psykisk svage
Atter andre er unge, der af forskellige årsager i skolen og livet har haft svært ved at skaffe sig tilstrækkelig faglige og sociale kompetencer.
Alle grupperne er unge, der har brug for en Særlig Tilrettelagt Uddannelse, som de kan lykkes med. En uddannelse som gør, at de står stærkere, når de skal klare livet og ofte arbejdslivet på egen hånd.

Magleby Skolecenter ligger på landet 5 km fra Skælskør.
Magleby STU har arbejdet i 10 år med STU og er hvert år blevet kendt for at tilbuddet samtidig bliver bedre og bredere. Lærerstaben består nu af ca. 30 lærere med en myriade af forskellige kompetencer.

STU med Botræning

tj11

På Magleby Skolecenter har vi mulighed for at tilbyde bolig i vores egen botræning. STU med bodel er for dig, der har brug for voksenstøtte til at klare hverdag og uddannelse.

Mange af vores STU studerende bor derfor i vores botræning. Det giver en god og tryg hverdag. Flere af pædagogerne i botræningen er samtidig lærere på Magleby Skolecenter, så du kommer til at kende de voksne godt, og du får en god sammenhæng i hverdagen Læs videre...

Modtag Nyhedsbrev

Virksomhedspris til Magleby Skolecenter

 

 

magleby-tv2

Nyheder fra vores hverdag

nakke-small

Årsprogram STU Magleby 2022/23

forside 22-23 STU

Årsprogram Intern Skole 2022/23

forside aarsprogram dis 22-23